|
Om hjemmesidenDenne hjemmeside — CSR Kompasset — er frugten af et utraditionelt samarbejde mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI.
Økonomi- og Erhvervsministeriet arbejder for at skabe optimale vækstvilkår for borgere og virksomheder i en verden, der bliver mere og mere globaliseret. Det er ministeriets vision, at Danmark får Europas bedste vækstvilkår, så det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed her i landet.
DI er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 11.000 engagerede danske virksomheder. DI's medlemmer er både store og små højteknologiske virksomheder inden for fremstilling, service, viden og IT. Alle virksomhederne har et fælles ønske om, at de gennem samfundsengagement og nyskabelse udvikler deres virksomhed til gavn for beskæftigelsen og velfærden i Danmark. DI arbejder for, at den enkelte virksomhed får de bedste muligheder for vækst i et bæredygtigt samspil med medarbejdere og samfund.
Strategisk Partner Institut for Menneskerettigheder (IMR) blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder af den 6. juni 2002. Institut
for Menneskerettigheder blev etableret for at skabe et stærkt dansk center for
indsamling, udvikling og formidling af viden om menneskerettigheder både i
forhold til danske, europæiske og internationale forhold. Arbejdet på
instituttet omfatter forskning, information, uddannelse og dokumentation om
menneskerettigheder i Danmark og udland, og vi samarbejder med organisationer og
offentlige myndigheder i både Danmark, Nordisk Råd, Europarådet, OSCE, EU og FN.
Instituttet arbejder internationalt med kapacitetsopbygning af andre uafhængige
menneskerettighedsinstitutioner, institutter og centre. Endelig rådgiver
instituttet danske og udenlandske virksomheder om menneskerettighedsspørgsmål.
Andre bidragsydere
|
|


