Print

Foreningsfrihed

Krav

At din virksomhed respekterer medarbejdernes ret til foreningsfrihed betyder bl.a., at virksomheden ikke må lægge vægt på eller træffe beslutninger, der er påvirket af den ansattes tilhørsforhold til en fagforening eller anden forening. Virksomheden skal respektere de ansattes ret til kollektive forhandlinger, og tillidsrepræsentanter har krav på særlig beskyttelse i varetagelsen af deres hverv.

Generelt gælder det, at hvis din virksomhed overholder de danske regler om foreningsfrihed, overholder I også de gældende internationale regler. For den del af virksomhedens produktion, som foregår i Danmark, opfylder I kravet om foreningsfrihed ved at overholde de danske regler.

I Danmark er eksklusivaftaler ulovlige, og virksomheder, der før har haft eksklusivaftaler skal nu betragte disse som ugyldige.

Er du i tvivl om, hvordan du udarbejder erklæringen, kan du klikke her.

Foreningsfrihed

Virksomheden sikrer, at:

  • Virksomheden ikke lægger vægt på eller på anden måde træffer beslutninger, der er påvirket af den ansattes tilhørsforhold til en fagforening eller anden forening.
  • Virksomheden ikke forsøger at påvirke de ansatte til at være eller til ikke at være medlem af en bestemt fagforening.
  • Tillidsrepræsentanter gives særlig beskyttelse i varetagelsen af deres hverv.
  • Virksomheden ikke blander sig i, hvilke fagforeninger eller andre foreninger der bliver dannet på arbejdspladsen.
  • Ansatte ikke bliver afskediget på grund af deres tilhørsforhold til en fagforening.
  • En bestemt fagforening ikke bliver favoriseret.
  • Retten til kollektiv forhandling bliver respekteret.
  • Valgte tillidsrepræsentanter for de ansatte gives særlig beskyttelse mod afskedigelse.

Virksomheden er bekendt med og respekterer medarbejdernes ret til at organisere sig og indgå i kollektive forhandlinger, som det blandt andet udtrykkes i Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2006, samt ved hovedaftalerne mellem arbejdsmarkedets parter, jf. bl.a. hovedaftalen mellem LO og DA fra 1973.

Den danske lovgivning og Hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 4. november 1950, FN's Konvention om Civile og Politiske Rettigheder af 16. december 1966, FN's Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder af 16. december 1966, ILO konvention nr. 87 af 9. juli 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, ILO konvention nr. 98 af 1. juli 1949 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, ILO konvention nr. 111 af 25. juni 1958 om diskrimination, ILO konvention nr. 135 af 23. juni 1971 om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter mv.

Ansatte, der mener, at deres rettigheder bliver krænket, har adgang til at indbringe sag for domstolene. Hvis virksomheden overtræder reglerne, kan virksomheden blive pålagt at betale godtgørelse til den ansatte.

Gem til dokument

Viden om

Her kan du læse mere om regler og bestemmelser for foreningsfrihed.

Danske regler for foreningsfrihed
Retten til foreningsfrihed på det danske arbejdsmarked er sikret via Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet (—foreningsfrihedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 8. maj 2006. Loven regulerer to situationer: Retten til at melde sig ind i en fagforening (”den positive foreningsfrihed”) og retten til ikke at melde sig ind i en fagforening (”den negative foreningsfrihed”). Derudover forbyder loven eksklusivaftaler.

Endvidere er foreningsfriheden og retten til kollektive forhandlinger fastlagt i Hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter. Den nuværende hovedaftale stammer fra 1973, med ændringer pr. 1. marts 1981, 1987 og 1. januar 1998..

Retten til at melde sig ind i en fagforening
Foreningsfrihedsloven sikrer en arbejdstager retten til at melde sig ind i en fagforening efter eget valg.

Retten til kollektive forhandlinger
Retten til kollektive forhandlinger og kollektive kampskridt er grundlæggende principper på det danske arbejdsmarked, som er anerkendt i retspraksis.. De gældende regler findes i Hovedaftalen og diverse overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter, samt i en mangeårig retspraksis fra Arbejdsretten. Hovedaftalen anerkender således retten til kollektive forhandlinger. Endvidere gør Hovedaftalen kollektive overenskomster forpligtende og anerkender retten til at tage kollektive kampskridt, herunder strejke og lockout.

Lønmodtagere, som bliver afskediget i strid med Foreningsfrihedsloven, har som hovedregel krav på genansættelse. Hvis særlige omstændigheder i den konkrete sag gør det åbenbart urimeligt at kræve genansættelse, skal der betales en godtgørelse til den afskedigede.

Retten til ikke at melde sig ind i en fagforening
Foreningsfrihedsloven sikrer retten til ikke at melde sig ind i en fagforening. Eften dom fra Menneskerettighedsdomstolen i 2006 i sagen Sørensen & Rasmussen v. Denmark er eksklusivaftaler- og eksklusivbestemmelser ulovlige. En eksklusivaftale en aftale mellem virksomheden og en eller flere fagforeninger om, at arbejdsgiveren udelukkende eller fortrinsvis forpligter sig til at have ansatte, som er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Lønmodtagere, som bliver afskediget i strid med Foreningsfrihedsloven, har som hovedregel krav på genansættelse. Hvis særlige omstændigheder i den konkrete sag gør det åbenbart urimeligt at kræve genansættelse, skal der betales en godtgørelse til den afskedigede.

Tillidsrepræsentanter
Dansk lovgivning indeholder ikke generelle regler om beskyttelse af tillidsrepræsentanter, men der gælder dog særlige regler for funktionærer. I stedet finder man reglerne i Hovedaftalen og i diverse overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter.

Hovedaftalen fastslår, at de ansatte har ret til at vælge tillidsrepræsentanter. Endvidere nyder tillidsrepræsentanter særlig beskyttelse i varetagelsen af deres hverv. Eksempelvis kan tillidsrepræsentanter kun afskediges, hvis der er tale om grov pligtforsømmelse eller anden tvingende grund, herunder arbejdsmangel.

Internationale regler for foreningsfrihed
Hvis I modtager et krav om foreningsfrihed, vil der ofte være henvisninger til:

ILO konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, ILO konvention nr. 98 om retten til at organisere og føre kollektive forhandlinger, ILO konvention nr. 135 om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter mv.

Danmark har ratificeret alle disse konventioner, og dansk lov samt Hovedaftalen mellem arbejdsmarkedets parter er i overensstemmelse med bestemmelserne.

Ret til fælles drøftelser
Det følger af ILO konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og ILO konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, at medarbejderne har ret til:

  • at mødes og diskutere arbejdsforholdene,
  • at oprette fagforeninger,
  • at forhandle kollektive overenskomster, og
  • at de har en kollektiv ret til strejke.

Konventionerne beskytter imidlertid ikke den negative foreningsfrihed og retten til ikke at være medlem af en fagforening.

Ifølge ILO konvention nr. 98 er det i strid med foreningsfriheden, hvis virksomheden lægger vægt på er sine ansattes aktiviteter eller tilhørsforhold til en arbejdstagerorganisation eller forening. Dette gælder både i relation til ansættelse, afskedigelse, forfremmelse eller andre beslutninger.

Virksomheden må ikke på nogen måde straffe en ansat for et tilhørsforhold til en fagforening eller et forsøg på at danne en. Af konventionen fremgår det også, at virksomheden ikke må støtte eller fremme en bestemt fagforening.

Repræsentanter for fagforeninger
Ifølge ILO konvention nr. 135 om beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanter er det en del af foreningsfriheden, at fagforeningsrepræsentanter får adgang til virksomheden for at møde de ansatte, og at virksomheden giver disse adgang til den nødvendige information og dokumentation for at udføre deres opgave. Af denne konvention følger også, at virksomheden kun må afskedige fagforeningsrepræsentanter, hvis der er tale om tvingende omstændigheder.

Foruden ovennævnte ILO-konventioner kan der også forekomme henvisninger til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som indeholder en generel beskyttelse af foreningsfriheden. Konventionen beskytter både retten til at melde sig ind i en fagforening (den positive foreningsfrihed) og retten til ikke at melde sig ind i en fagforening (den negative foreningsfrihed).

Endelig kan der forekomme henvisninger til specifikke FN-konventioner som FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder og FN’s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder. Begge henviser til foreningsfrihed, men beskytter ikke den negative foreningsfrihed. Danmark har tiltrådt begge konventioner.

Hjælp os med at forbedre CSR Kompasset.

Vi håber, at du vil deltage i en kort undersøgelse, der kan hjælpe os med at forbedre CSR Kompasset.

Spørgeskemaet åbner op i et nyt vindue, så du kan vente med at udfylde det til du forlader CSR Kompasset.