Print

Introduktion til Code of Conduct

Vurdér hvilke emner, der er relevante at inkludere i jeres Code of Conduct

Når I skal udarbejde jeres egen Code of Conduct, kan I vælge blandt nedenstående 11 emner. Emnerne dækker alle forhold omkring menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø samt anti-korruption:

Børnearbejde


1.      Tvangsarbejde
2.      Børnearbejde
3.      Diskrimination
4.      Foreningsfrihed
5.      Arbejdsmiljø
6.      Ansættelsesvilkår
7.      Brug af sikkerhedsstyrker
8.      Forvaltning af jord
9.      Miljøbeskyttelse og industrielle ulykker
10.    Virksomhedens produkter
11.    Korruption og bestikkelse 

Emnerne bygger på en række internationale konventioner, herunder Verdenserklæringen for Menneskerettigheder, en række ILO-Konventioner, Rio-Konventionen, og er inspireret af Business Social Compliance Initiative’s (BSCI) Code of Conduct samt Global Compact Self Assessment Tool.

En række af emnerne er generelle og dermed relevante for alle virksomheder, mens andre er virksomhedsspecifikke og kun relevante for nogle virksomheder.

Generelle emner og virksomhedsspecifikke emner

  • De generelle emner omfatter emnerne 1-4 om grundlæggende arbejdstager-rettigheder, emne 5 og 6 om arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår samt emne 9 om miljøbeskyttelse og industrielle ulykker. De generelle emner vedrører alle forhold, som jeres leverandører har direkte indflydelse på, og som kan relateres direkte til produktionen af de varer eller serviceydelser, I køber.
  • De virksomhedsspecifikke emner omfatter emnerne 7, 8 og 10, som omhandler leverandørernes indvirkning på det omgivende samfund, samt emne 11 om korruption og bestikkelse. Endelig vil en række krav under emne 9 om miljø-beskyttelse og industrielle ulykker være virksomhedsspecifikke. De virksomheds-specifikke emner vedrører forhold, som ikke er direkte relateret til produktionen eller udarbejdelsen af de produkter eller serviceydelser, I køber.

Hjælp os med at forbedre CSR Kompasset.

Vi håber, at du vil deltage i en kort undersøgelse, der kan hjælpe os med at forbedre CSR Kompasset.

Spørgeskemaet åbner op i et nyt vindue, så du kan vente med at udfylde det til du forlader CSR Kompasset.