Korruption

Viden om

Her kan du læse mere om regler og bestemmelser for korruption.

Hvad er korruption
Blandt de mest almindelige former for korruption er bestikkelse, mandatsvig, afpresning og favorisering:

• Bestikkelse er den betaling, som gives, modtages eller stilles i udsigt i et korrupt forhold. Fænomenet har mange navne som fx ”returkommission”, ”smøring” og ”erkendtlighed”.
• Mandatsvig forekommer, når bestikkelsen medfører et formuetab for den part, som den pågældende administrerer for.
• Afpresning finder sted, når de, der har magt hertil, beriger sig ved brug af tvang, vold eller trusler herom.
• Favorisering forekommer, når offentlige ressourcer anvendes med henblik på at tilgodese venner, familie eller andre med en særlig forbindelse til embedshaver.

Korruption medfører øgede omkostninger, usikre investeringer og risiko for chikane, afpresning og tab af kontrakter. Derfor kan det være en fordel at beskytte virksomheden mod korruption ved at udvikle og efterleve en konkret korruptionspolitik. Under ”Links” er der henvisninger til værktøjer m.v.

Danske regler om korruption
De vigtigste regler om korruption findes i Bekendtgørelse af straffeloven § 122, § 144, og § 299, nr. 2 (lbkg 1068 af 6. november 2008). Bestemmelserne forbyder bestikkelse blandt embedsmænd og ansatte i det private.

Bestikkelse af embedsmænd
Ifølge Straffelovens § 122 er det strafbart at bestikke embedsmænd (aktiv bestikkelse). I år 2000 blev § 122 udvidet til også at omfatte bestikkelse af udenlandske embedsmænd. Selve bestikkelsen sker i det øjeblik, et tilbud gives — også selv om det afslås af embedsmanden. Centralt i loven er formuleringen ”uberettigede fordele”, som dækker over fx penge, gentjenester, ferierejser, tilladelser og særlig støtte. Bestikkelse er strafbart, når det finder sted for at få en embedsmand til at gøre noget eller undlade noget i tjenesten. Den nedre grænse for bestikkelse er ikke fastsat.

Modtagelse af bestikkelse
Straffelovens § 144 omhandler embedsmænds modtagelse af bestikkelse (passiv bestikkelse). Bestemmelsen omfatter også udenlandske embedsmænd, og den træder i kraft, hvis en embedsmand uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel. § 144 omfatter ydelser, som skaber tvivl om, hvorvidt gaverne påvirker embedsmanden, når han udøver sine beføjelser. Mindre gaver i forbindelse med jubilæum, fratrædelse eller lignende er således ikke underlagt § 144.

Korruption i private retsforhold
Korruption i forbindelse med private retsforhold (returkommission) forbydes i straffelovens § 299, nr. 2. Der er kun tale om strafbar returkommission, hvis den pågældende ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, lige såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel kan straffes.

Ifølge straffelovens § 306 kan såvel personer i selskaber som selskabet selv straffes for at deltage i korruption. Viden om andres korruption kan straffes ifølge straffelovens § 290 om hæleri.

International lovgivning om korruption
De vigtigste internationale konventioner på området er:

• FNs anti-korruptionskonvention: The United Nations Convention against Corruption (UNCAC) (ratificeret af Danmark i 2006)
• OECD’s Konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner 

OECD Konventionen er et globalt forbud mod bestikkelse i forbindelse med internationale forretningstransaktioner. Konventionen omfatter aktiv bestikkelse af embedsmænd.

• Europarådets korruptionskonvention
  (ratificeret af Danmark i 2002)

Europarådets korruptionskonvention er et forbud mod både aktiv og passiv bestikkelse. Konventionen omfatter både korruption blandt embedsmænd og private.

Dansk lovgivning er i overensstemmelse med alle tre konventioner.

Regnskabsregler
OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske embedsmænd i internationale forretningstransaktioner kræver, at straffelovsbestemmelserne om korruption understøttes af regler, som sikrer gennemsigtige regnskaber. I Danmark sikres transparente regnskaber gennem bogføringsloven (lov 1998 1006) og årsregnskabsloven (lbkg 2004 196).

Skatteregler
I 1997 blev der indsat en bestemmelse i Ligningsloven om, at en virksomhed i sin skattepligtige indkomst ikke kan fradrage udgifter, som er blevet anvendt til bestikkelse af embedsmænd i straffelovens forstand. Dette var i et vist omfang muligt tidligere.

EU-lovgivning

• ”EU Directive on Public Procurement” fra 2004, der udelukker virksomheder og personer dømt for korruption i at deltage i EU udbud
• Første og anden protokol til Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fælles skabers finansielle interesser (EU-svigskonventionen), undertegnet af Danmark i henholdsvis 1996 og 1997
• Protokol til EU-konventionen om beskyttelse af de Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EU-svigskonventionen), ratificeret af Danmark i 2000
• Fælles aktion af 22. december 1998 vedtaget af Rådet på grund-lag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union om be-stikkelse i den private sektor (EU’s fælles aktion).