Værktøjer
Her kan I få et overblik over nogle af de mest udbredte værktøjer på det sociale og miljømæssige område (listen er ikke udtømmende):
Klimakompasset
Klimakompasset hjælper virksomheder med at udarbejde en klimastrategi og beregne deres CO2-udledning. Klimakompasset er blevet til i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og DI.
Gå til Klimakompasset
Global Compact Self Assessment Tool
Med Global Compact Selfassessment tool kan du analysere din virksomheds styrker og svagheder i forhold til Global Compacts 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Endvidere kan du gemme dine svar og eksportere dine resultater til anvendelse for yderligere opfølgning, benchmark målinger eller rapportering.
Gå til Global Compact Self Assessment Tool
KommunikationsKompasset
KommunikationsKompasset kan hjælpe virksomheder med at kommunikere og rapportere om samfundsansvar. Værktøjet henvender sig til virksomheder, som i forvejen arbejder med samfundsansvar, og som ønsker at blive bedre til at kommunikere denne indsats til omverdenen. Værktøjet er både relevant for virksomheder med mange og få års erfaring med samfundsansvar. Værktøjet er udarbejdet af Copenhagen Business School, med støtte fra Kraks Fond og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Gå til KommunikationsKompasset
Idékompasset
Idékompasset er stedet, hvor små og mellemstore virksomheder kan hente inspiration til at innovere og udvikle sig. Fokus er på såkaldt CSR-drevet innovation - en innovationsproces, der med fokus på aktuelle samfundsmæssige eller miljømæssige behov giver virksomheder mulighed for at udvikle bæredygtige produkter eller services.
Gå til Idékompasset
GoCSR
Med GoCSR kan ledelsen inddrage medarbejdere og andre interessenter i udviklingen af virksomhedens CSR-strategi. GoCSR.dk hjælper med at finde de CSR-aktiviteter, som jeres virksomhed vil få mest ud af at arbejde med. GoCSR er udviklet til små og mellemstore virksomheder i et samarbejde mellem Dansk Mode & Textil og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Gå til GoCSR
Overskud med Omtanke
Projekt Overskud med Omtanke blev igangsat i 2005 og har sat strategisk samfundsansvar på dagsordenen ved blandt andet at undervise mere end 12.500 ledere og medarbejdere i danske små og mellemstore virksomheder. Dermed er projektet det hidtil største og mest omfattende af sin art, i Danmark såvel som internationalt. Overskud med Omtanke har været et projekt under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen (via Rummelighedspuljen) og den Europæiske Socialfond. Formålet har været at udvikle samfundsansvar som et strategisk konkurrenceparameter i danske små og mellemstore virksomheder.
Gå til Overskud med Omtanke
Fødevarekompasset
Fødevarekompasset er en værktøjskasse, der gør det nemt og effektivt for dig at opfylde principperne for god fødevarepraksis. Det er frivilligt for den enkelte virksomhed at tilslutte sig principperne.
Gå til Fødevarekompasset
Human Right Compliance Assessment – Quick Check
HRCA Quick Check er et webbaseret værktøj til at vurdere i hvilket omfang en virksomhed lever op til de mest fundamentale internationale standarder for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder. Human Rights Compliance Assessment Quick Check er udviklet af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med IFU/IØ og DI for at give virksomheder og investeringsfonde et komprimeret og præcist værktøj til vurdering af menneskerettighedsspørgsmål med relevans for virksomheder.
Gå til HRCA Quick Check



