Fase 1: Ambitioner og organisering
I denne fase får I gode råd til, hvordan I kan fastlægge ambitionsniveauet for arbejdet med ansvarlig leverandørstyring, og til hvordan I kan organisere arbejdet.

Et klart formuleret ambitionsniveau og en velfungerende organisering er afgørende for en effektiv håndtering af risici for negativ indflydelse på CSR-principper i jeres leverandørkæde. Med CSR-principper menes internationalt anerkendte principper for menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.
Forudsætningen for at stille krav til jeres leverandørers CSR-forhold er, at I har styr på forventningerne til jeres egen virksomheds CSR-forhold og kan dokumentere, at I selv lever op til de krav, I stiller til jeres leverandører. I kan læse mere under Orden i eget hus og under ansvarlig leverandørstyring.
De 2 trin i denne fase er:
Ambitionsniveau for ansvarlig leverandørstyring
- Fastlæg mål for indsatsen
- Afsæt ressourcer til arbejdet
- Hav orden i eget hus
Organisering af ansvarlig leverandørstyring
- Lad topledelsen tage ejerskab
- Uddel ansvar og opgaver
- Brug virksomhedens eksisterende systemer